Rundvisning

Bliv klogere på Napoleon-krigens betydning for Danmark og Skælskør-området.
Englandskrigen har måske haft større betydning for Danmark end alle andre krige, hvor Danmark har været involveret.
Desværre er de seks mørke år blevet glemt, måske fordi der ikke findes fotografier fra den tid.
For 50 kroner per person, minimum 10 personer, får du en rundvisning på batteriet og fortællinger fra de seks år – 1808-14 – hvor kystartilleristerne på batteriet kunne se fjenden herske over Storebælt og Agersø Sund.
Kanonerne kan desværre kun skydes af med særlig tilladelse og kun ved særlige begivenheder, men bliv alligevel klogere på deres funktion.

I 2022 er planlagt tre rundvisninger, hvor du bare kan møde op og betale enten via mobile pay eller kontant til rundviseren.

De tre dage er:

2. juli 15.00-16.00
30. juli 15.00-16.00
1. september 15.00-16.00


Mødested
ved de sorte borde/bænke ved det fredede område i skoven.
Parkering ved Stigsnæs Færgehavns store p-plads, Stigsnæs Landevej 600.
Varighed cirka 45 minutter til mere end en time, afhængig af interesse og spørgsmål.
Terræn Der er trapper og ujævnt terræn, så rundvisningen er ikke handikapvenlig.
Børn er meget velkomne, der er legemuligheder i græsset, på voldene og i de tørre voldgrave på det store fredede område.
Hunde skal altid føres i snor. Det er heller ikke alle, der bryder sig om at møde en løs hund, uanset hvor sød den er.

Bestil eller hør mere på mail: info@kystbatteriet.dk

Bestil eller hør mere på telefon 50 28 43 68 (Henrik Falch)