![\"\"](\"https:\/\/www.kystbatteriet.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/12\/ebbesen-og-\u00f8stre-skole.jpg\")
<\/a>Sydvestsj\u00e6lland under krigen mod England 1808-14<\/h3>\n
Krigen mod England i \u00e5rene 1807-14 h\u00f8rer til de ulykkeligste i Danmarks historie.
\nP\u00e5 en uforskammet m\u00e5de bliv vi tvunget ind i stridigheder, som enhver dansker hellere end gerne havde holdt sig udenfor.
\nBlot fordi vi havde en fl\u00e5de, blev vi n\u00f8dt til at tage del i krigen.
\nDet er et velkendt afsnit i Danmarkshistorien, der beretter om engl\u00e6ndernes overfald p\u00e5 K\u00f8benhavn i 1807, bombardementet og det efterf\u00f8lgende ran af fl\u00e5den.
\nSom barn f\u00f8lte vi alle en lidt harmblandet vemod, n\u00e5r vi l\u00e6ste om den landesorg, der fandt udtryk i verset:
\n”
\nHvor ere I henne, store og sm\u00e5
\nI havets st\u00e6rke svaner,
\nsom smykkede her i dammen l\u00e5
\nmed Dannebrogs r\u00f8de faner.
\n”<\/p>\n
Danmark var blevet afv\u00e6bnet til s\u00f8s, og det var netop en s\u00f8magt, vi m\u00e5tte k\u00e6mpe med. Der var ikke andet at g\u00f8re, end at bef\u00e6ste vores kyster og sp\u00e6rre s\u00e5 mange af vores farvande som muligt af.
\nDe tre vigtigste momenter i forsvaret blev derfor opf\u00f8relse af kystbatterier, udrustning af kaperskibe og bygning af nye fart\u00f8jer.
\nHvad de nye fart\u00f8jer ang\u00e5r, fik skibsv\u00e6rfterne nok at g\u00f8re. Den ene b\u00e5d efter den anden l\u00f8b af stabelen, men det var ikke stolte linjeskibe eller sm\u00e6kre fregatter. Det var kun mindre joller og chalupper med plads til en eller to kanoner. De var mere beregnede til at ro frem end til at lade sig betjene af vinden. De f\u00f8rte kun enkelte sejl.
\nP\u00e5 det \u00e5bne hav var disse skibe ikke meget v\u00e6rd, men langs kysterne kunne de, is\u00e6r hvis de fjendtlige skibe p\u00e5 grund af vindstille, l\u00e5 med slappe sejl, en gang i mellem v\u00e6re heldige at g\u00f8re et kup.
\nDe sm\u00e5 kanonjoller var ikke meget v\u00e6rd p\u00e5 det \u00e5bne hav, men langs med kysterne var de fortrinlige. De sm\u00e5 rob\u00e5de var effektive og fuldt man\u00f8vredygtige i al slags vejr. For mens de store sejlskibe ikke kunne flytte sig, n\u00e5r det var vindstille, var rob\u00e5dene effektive og kunne erobre et sejlskib ind i mellem.
\nFors\u00f8get med at skaffe landet en slags fl\u00e5de blev selvf\u00f8lgelig gjort p\u00e5 statens regning, men samtidig havde de private rederier travlt med at udruste kaperskibe. Efter den tids krigsret var det nemlig tilladt private kapere at opbringe fjendtlige skibe, som s\u00e5 blev bed\u00f8mt ved priseretten.
\nVar et skib erkl\u00e6ret for gyldig prise, kunne det uden videre s\u00e6ttes p\u00e5 auktion.
\nN\u00e5r det var overst\u00e5et, og prisepengene udbetalt til rederiet og bes\u00e6tningen blev der fest i gaden.<\/p>\n
St\u00f8jende og larmende fejrede matroserne de vildeste orgier og slog om sig med de pludseligt erhvervede formuer, fordi kaperiet var en forretning, der ofte indbragte store summer. Men det h\u00e6ndte ogs\u00e5, at det ruinerede et ellers solidt handelshus.
\nDet gik nemlig ikke altid s\u00e5 let med at kapre et skib. Man var udsat for ogs\u00e5 selv at blive opsnappet, og det kunne jo nok svide h\u00e5rdt til et rederi, hvis dets skib blev taget af fjenden.
\nBlot det, at der ikke blev taget noget bytte, var nok til at give et kl\u00e6kkeligt underskud. Bes\u00e6tningen skulle naturligvis have det samme i kost og l\u00f8n. Desuden h\u00e6ndte det, at et opbragt skib blev frikendt, og s\u00e5 m\u00e5tte der undertiden betales erstatning.<\/p>\n
If\u00f8lge reglementet havde man lov til, ikke alene at tage fjendtlige handelsskibe, men tillige skibe, der ved handel eller lignende stod i forbindelse med fjenden.
\nBlot et skib havde uorden i papirerne, var det en gyldig prise. Her var det, at kaperne undertiden fejlede og tog skibe, der ved n\u00e6rmere unders\u00f8gelse blev frikendt.<\/p>\n
En del n\u00e5ede man vel at skade engl\u00e6nderne ved hj\u00e6lp af vores kapere og kanonb\u00e5de. Der blev taget mange handelsskibe og enkelte krigsskibe, men i det store og hele blev krigen en forsvarskrig, hvor det gjaldt om at holde engl\u00e6nderne borte fra selve landet.<\/p>\n
Is\u00e6r p\u00e5 Sj\u00e6lland var man bange for, at engl\u00e6nderne ville fors\u00f8ge en landgang. For at forhindre dette blev der bygget nye kystbatterier.
\nFra disse faste punkter kunne man, som generalkvartermester Wolfgang Haffner skriver:
\n”
\nMed lynets fart kaste sig over et enkelt landet korps, f\u00f8r det var i orden, sl\u00e5 dette, nedhugge og drive det i stranden, og vende sig lige s\u00e5 hurtigt mod et andet.
\n”<\/p>\n
Det viste sig nu, at frygten for en st\u00f8rre engelsk landgang var ubegrundet. P\u00e5 flere af vores sm\u00e5\u00f8er tog fjenden ganske vist frit for sig af b\u00f8ndernes kv\u00e6g.
\n(!KORT!)Fra landsbyen Eggeslevmagle berettes, at en flok engl\u00e6ndere engang var g\u00e5et i land og n\u00e5ede helt ind til denne landsby. Her slog de en gammel vogn i stykker hos smeden og brugte den til et b\u00e5l.
\nMen ellers holdt de sig ude p\u00e5 s\u00f8en.<\/p>\n
Det var dog ogs\u00e5 generende nok, is\u00e6r fordi Engl\u00e6nderne pr\u00f8vede at hindre forbindelsen mellem Sj\u00e6lland, Fyn og Jylland.
\nAllerede i for\u00e5ret 1808 da de jydske samt de spanske og franske tropper, som Napoleon havde sendt til hj\u00e6lp, skulle f\u00e6rges over Storeb\u00e6lt kunne man m\u00e6rke usikkerheden.
\nDet var vist nok grunden til, at der blev truffet foranstaltninger til at oprette batterier p\u00e5 Stigsn\u00e6s, Agers\u00f8, Om\u00f8 og Langeland.
\nDerved blev der skabt en bef\u00e6stet linje over b\u00e6ltet, s\u00e5 overf\u00f8rslen af tropper kunne ske p\u00e5 en mere sikker m\u00e5de.
\nDen bef\u00e6stede linje over \u00f8erne var ogs\u00e5 af stor betydning for postbefordringen mellem landsdelene.
\nVed kancelliskrivelse af 25. november 1807 var det p\u00e5budt, at officielle skrivelser skulle sendes i to eksemplarer, s\u00e5kaldt dublikatpost, i tilf\u00e6lde af at det ene eksemplar blev opsnappet af fjenden.
\nDenne ordning blev fornyet i marts 1808. Ved denne lejlighed blev det bestemt, at posten skulle deles i Odense, hvorfra den ene sending (originalposten) afgik over Nyborg-Kors\u00f8r, mens den anden sending overf\u00f8rtes over Langeland og Lolland.<\/p>\n
Den 24. juni afgav kongen ordre om armering af Stigsn\u00e6s, Agers\u00f8 og Om\u00f8 kystbatterier. Det er m\u00e5ske uden forbindelse med, at de nye regler for postens overf\u00f8relse udstedes dagen f\u00f8r, den 23. juni.
\nNu skulle postruten over Kors\u00f8r-Nyborg helt nedl\u00e6gges, da den var alt for usikker, og i stedet for to ruter blev der oprettet tre.
\nDen f\u00f8rste gik over Fyn, Hou, Om\u00f8 til Sk\u00e6lsk\u00f8r.
\nDen anden gik fra Fyn til Spodsbjerg og T\u00e5rs.
\nDen tredje gik fra Fyn via Vemmen\u00e6s p\u00e5 T\u00e5singe og Rudk\u00f8bing p\u00e5 Langeland til Lolland.<\/p>\n
Det er ikke til at klarl\u00e6gge, om posten kom ind til Stigsn\u00e6s i l\u00e6 af kystbatteriet, eller om den blev sejlet direkte til Sk\u00e6lsk\u00f8r, men fordi alle andre transporter til \u00f8erne gik over Stigsn\u00e6s, er det sandsynligt, at posten ogs\u00e5 gik den vej.
\nDet var totalt forbudt at skrive i aviserne om postb\u00e5denes ankomst og afgang, s\u00e5 fjenden ikke ad den vej skulle f\u00e5 besked om posttransporten.<\/p>\n
De engelske tropper var i besiddelse af et udm\u00e6rket signalsystem. Der er eksempler p\u00e5, at de p\u00e5 utrolig kort tid havde sendt en melding hele vejen rundt om Sj\u00e6lland.<\/p>\n
De danske tropper havde ogs\u00e5 deres signalsystem, b\u00e5de p\u00e5 Stigsn\u00e6s og p\u00e5 Agers\u00f8 og Om\u00f8 var der anbragt signalmaster, s\u00e5 batterierne kunne korrespondere med hinanden.
\nFjenden var dog ikke sen til at opdage de forskellige signalers betydning og med temmelig kort varsel blev der lavet om p\u00e5 systemet.
\nVed vintertid blev de omtalte signalst\u00e6nger taget ned, og det blev altid hilst som et tegn p\u00e5 mere fredelige forhold.
\nDet bet\u00f8d nemlig, at det sidste engelske skib havde forladt de danske farvande og man kune igen begynde at ringe med kirkeklokkerne, hvilket ellers var forbudt.
\nSignalst\u00e6ngerne anvendtes mest, n\u00e5r man korresponderede med skibene eller \u00f8erne. Gjaldt det derimod at p\u00e5kalde andre troppeafdelinger eller den lokale kystmilits, blev et gammelkendt signal, bavnen, taget i brug.
\nI Magleby Sogn blev for eksempel Brakh\u00f8j taget i brug ved at t\u00e6nde et stort b\u00e5l.<\/p>\n
Det var naturligvis af stor vigtighed, at signalerne blev n\u00f8je overv\u00e5get.
\nLige s\u00e5 vigtigt var det, at vagten havde opm\u00e6rksomhed p\u00e5 de skibe, der ikke gav kendingssignal, og at vagten kunne afg\u00f8re om det havde fredelige eller fjendtlige hensigter.
\nDet var ikke altid en let sag. Is\u00e6r ikke for de officerer, der var vant til kun at f\u00e6rdes p\u00e5 landjorden. Det bet\u00f8d, at overkvartermester Wolfgang Haffner henstillede til, at der p\u00e5 visse steder skulle ans\u00e6ttes s\u00f8officerer, der bedre kunne bed\u00f8mme, hvorn\u00e5r fjenden t\u00e6nkte p\u00e5 at fors\u00f8ge landgang.
\nDe p\u00e5g\u00e6ldende steder var: Kronborg, Gilleleje, Frederiksv\u00e6rk, Odsherred, Kalundborg, Kors\u00f8r, Stigsn\u00e6s, Vordingborg, Stevns, K\u00f8ge, Amager og Vedb\u00e6k.<\/p>\n
Overkommandoen for Sydvestsj\u00e6lland havde station i Kors\u00f8r.
\nHerunder h\u00f8rte hele kysten fra Reers\u00f8 til Vordingborg samt \u00f8erne Agers\u00f8, Om\u00f8 og Egholm. Det var oberst Bassewitz, en overgang baron Holsten af det norske livregiment, der repr\u00e6senterede overkommandoen.
\nVed ordre den 21. september 1812 blev Stigsn\u00e6s, Agers\u00f8, Om\u00f8 og Sk\u00e6lsk\u00f8r imidlertid lagt under Prins Frederik af Hessens umiddelbare befaling.
\nDer l\u00e5 hele tiden meget milit\u00e6r i Sydvestsj\u00e6lland. En oversigt fra maj 1810 viser, at der i n\u00e6vnte distrikt l\u00e5 f\u00f8lgende styrker:
\n3. jydske Infanteriregiments Grenaderkompagni.
\nJ\u00e6gerkompagnierne af 1. jydske Infanteriregiments 2. Bataillon og af Norske Livregiments 4. Bataillon.
\nMusketerkompagnierne af norske Livregiments 3. Bataillon, Sj\u00e6llandske Rytterregiment og Sj\u00e6llandske Ridende J\u00e6gerkorps.
\nDesuden l\u00e5 kanonb\u00e5de ved Kors\u00f8r og Sk\u00e6lsk\u00f8r, samt ved Agers\u00f8.
\nS\u00e5 man m\u00e5 forst\u00e5, at indkvarteringerne var en tung byrde.
\nEn af egnens pr\u00e6ster besv\u00e6rer sig til biskoppen over de h\u00e5rde tider, men f\u00f8jer til: “Dog Gud ske Lov, Vi har det bedre end ved Leipzig”.
\nDet er ogs\u00e5 meget rigtigt, man slap let med hensyn til blodsudgydelse, men der var alligevel ikke ret mange, der br\u00f8d sig om at v\u00e6re nabo til stranden i de tider.<\/p>\n
Da der til Stigsn\u00e6s l\u00e6rerembede var kaldet en ung student, B\u00f8rling, vragede han for det, og tog et ringere kald inde i landet.
\nV\u00e6rst var det dog for \u00f8boerne, der var s\u00e5 godt som afsk\u00e5ret fra omverdenen og tilmed m\u00e5tte have ekstra store indkvarteringer.
\nNaturligvis fik beboerne en vis godtg\u00f8relse, men den kunne ikke d\u00e6kke de tab, der blev lidt.<\/p>\n
Belejringstilstanden f\u00f8rte desuden mange andre ulemper med sig.
\nF\u00e6rdselsretten langs stranden var st\u00e6rkt indskr\u00e6nket, og fiskerne fik n\u00f8je instrukser om deres f\u00e6rden p\u00e5 havet.
\nEndvidere var det p\u00e5 det strengeste forbudt at have lys i de vinduer, der vendte ud mod stranden.
\nDet var p\u00e5lagt officererne at holde opsyn med reglerne, og da der is\u00e6r ved Vedb\u00e6k blev klaget over overtr\u00e6delser fik den derv\u00e6rende officer en r\u00f8ffel fra kongen.
\nSkatterne var ogs\u00e5 temmelig store, og dertil kom, at pengene fik mindre og mindre v\u00e6rdi indtil statsbankerotten satte de gamle pengesedler ud af kurs.
\nMen var end tiderne alvorlige som sj\u00e6ldent f\u00f8r, s\u00e5 var der altid nogen, der tog livet fra den gemytlige side.
\nSoldaterne havde det ikke v\u00e6rre, end at de kunne nyde det muntre kammeratskab, og dengang som nu, \u00f8vede de blanke knapper deres tiltr\u00e6kning p\u00e5 egnens unge piger.
\nFlere gifterm\u00e5l blev indg\u00e5et, Magleby Kirkebog viser for eksempel, at en norsk tambour og premierel\u00f8jtnant v. Noll blev viet her under krigen, og p\u00e5 Agers\u00f8 minder flere sl\u00e6gtsnavne om deres b\u00e6rers jyske afstamning.
\nEn tid havde Jysk J\u00e6gerkorps nemlig station p\u00e5 \u00f8en, og flere af de jyske j\u00e6gere bosatte sig p\u00e5 \u00f8en efter fredsslutningen, men endnu flere unge piger m\u00e5tte begr\u00e6de deres letsindighed overfor de trol\u00f8se Jenser.
\nDet er vel heller ikke udelukket, at en og anden kan have en dr\u00e5be spansk blod i \u00e5rerne. Ganske vist var de spanske hj\u00e6lpetropper ikke indkvarteret i Sydvestsj\u00e6lland, men da spanierne ved forholdenes udvikling blev engl\u00e6ndernes venner, gjorde de opr\u00f8r og samledes lidt efter lidt ved Langeland, hvorfra de med engelske skibe blev sejlet til Spanien.
\nDet er derfor sandsynligt, at en del p\u00e5 deres flugt har valgt den lige vej til Langeland. I hvert fald melder den mundtlige overlevering om bes\u00f8g af spaniere.
\nDet er forst\u00e5eligt, at de lokale unge karle ikke s\u00e5 med lige s\u00e5 k\u00e6rlige \u00f8jne p\u00e5 de uniformerede fremmede, der ikke alene havde kl\u00e6dedragtens fordel, men tillige flere lommepenge. Soldaterne var nemlig altid sikker p\u00e5 at f\u00e5 deres l\u00f8n.
\nDe lokale karle var ikke helt fritaget for soldatertjeneste. De m\u00e5tte m\u00f8de op, n\u00e5r kystmilitsen holdt \u00f8velser.
\nHele landet var inddelt i kystmilitsdistrikter. I spidsen for hvert distrikt var der en ledende officer, men hvert sogn havde sin egen lokale militsfoged. I Tj\u00e6reby var det for eksempel l\u00e6reren, der var blevet ansat som militsfoged. Det var han meget ked af, da det i h\u00f8j grad gik ud over skolen.
\nKystmilitsen tr\u00e5dte af til sammen for at holde \u00f8velser, og ikke s\u00e5 sj\u00e6ldent m\u00e5tte folk inde fra landsognene helt ud p\u00e5 Stigsn\u00e6s for at g\u00e5 vagt.
\nDen 28. juni 1808 bevilgede kongen, at hver mand i kystmilitsen forel\u00f8big m\u00e5tte bruge 10 skarpe patroner for at \u00f8ve sig i skydning efter skive.
\nOm kystmilitsfogedens ringe uddannelse og kvalifikationer fort\u00e6ller Vilhelm Bergs\u00f8e i fort\u00e6llingen “Slaget ved G\u00e5bense”.<\/p>\n
Men skortede det p\u00e5 disciplin og orden i disse lokale korps, s\u00e5 fik b\u00f8nderne den milit\u00e6re overlegenhed at f\u00f8le p\u00e5 en anden m\u00e5de.
\nS\u00e5 snart ordren til de her n\u00e6vnte kystbatteriers opf\u00f8relse var udstedt, blev der travlt i de p\u00e5g\u00e6ldende egne.
\nDet var ikke alene de tropper, der skulle udf\u00f8re selve forskansningsarbejdet, der havde travlt, men ogs\u00e5 egnens landm\u00e6nd.
\nEfter de for den tid g\u00e6ldende regler skulle de m\u00f8de med heste og vogne til transport af jord.
\nDet blev dog for Stigsn\u00e6s Kystbatteris vedkommende taget lige ved siden af, og man kan endnu se hullerne, hvor jorden blev gravet op.
\nMen det var s\u00e5 enorme m\u00e6ngder af fyld, der skulle bruges, at det alligevel blev en tung byrde.
\nPligtk\u00f8rslen p\u00e5hvilede i reglen ikke kun den n\u00e6rmeste omegn.
\nDet var almindeligt, at man tilsagde b\u00f8nder, der boede flere kilometer fra arbejdsstedet.
\nDa skanserne p\u00e5 Knudshoved ved Nyborg blev anlagt, tilsagde man for eksempel mandskab helt nede fra Svendborg Amt. Det h\u00e6ndte dog ogs\u00e5, at man tilsagde vogne, der slet ikke var brug for. De kunne s\u00e5 efter lang ventetid drage hjem med uforrettet sag.
\nP\u00e5 Agers\u00f8 og Om\u00f8 kunne man af gode grunde ikke sk\u00e5ne beboerne ved at l\u00e6gge pligtk\u00f8rslen over p\u00e5 andre sogne. Her m\u00e5tte \u00f8boerne selv holde for. M\u00e5ske er det derfor, at batteriet p\u00e5 Agers\u00f8 har en anden form end p\u00e5 Stigsn\u00e6s.
\nP\u00e5 Stigsn\u00e6s er der volde, hvor jorden er lagt oven p\u00e5 terr\u00e6net i volde, mens man p\u00e5 Agers\u00f8 har gravet sig ned i jorden, s\u00e5 batteriet kom til at ligne l\u00f8begrave. P\u00e5 den m\u00e5de undgik man transport af meget jord.
\nTilsigelserne til pligtk\u00f8rslen blev i begyndelsen meget misbrugt.
\nOfficererne fandt p\u00e5 at udkommandere vogne til eget brug.
\nDet gav en del klager, og der blev udstedt et cirkul\u00e6re om, at ingen havde pligt til at k\u00f8re, f\u00f8r der var udstedt et pas fra feltkommissariet.
\nS\u00e5danne vognpas udstedtes ogs\u00e5 til befordring af ammunition, og b\u00f8nderne m\u00e5tte foretage k\u00f8reture helt til Roskilde og K\u00f8benhavn.
\nN\u00e5r man tager i betragtning, at der dengang ikke var ordentlige veje, kun dybe hjulspor over flade marker, er det forst\u00e5eligt, at disse ture ikke var eftertragtede.
\nVi forst\u00e5r, at det trods den ringe blodsudgydelse ikke var lette tider for vort folk.
\nStore indkvarteringer, h\u00f8je skatter, besv\u00e6rlig pligtk\u00f8rsel, ublu varepriser mm. tyngede h\u00e5rdt og ikke mindst p\u00e5 bondestanden.<\/p>\n
Stigsn\u00e6s Kystbatteri
\nBatteriet p\u00e5 Stigsn\u00e6s blev anlagt i for\u00e5ret 1808. Den 24. juni samme \u00e5r udstedte kongen f\u00f8lgende ordre til overkommandoen i Kors\u00f8r ang\u00e5ende batteriets armering:
\n”
\nDet tilkendegives dig herved, at i Stedet for 30 pundige Kanoner kommer der 24 pundige Kanoner til Sk\u00e6lsk\u00f8r, og disse Kanoner skal placeres paa et Batteri, som skal opkastes paa Stigsn\u00e6s. Endvidere kommer fire Stk. 12 pundige Kanoner, som skal placeres paa to Batterier, som skal opkastes paa Agers\u00f8, og tvende 30 pundige Kanoner, som skal paa det til Om\u00f8. Overquartermester du Plat er af Os beskikket til at foranstalte det forn\u00f8dne ved disse Batteriers Indretning, og naar disse Batterier er f\u00e6rdige, da skal J\u00e6gerkompagniet af danske Livregiments 4. Bataillon paan\u00e6r 1 Officer og 40 Mand afgaa dertil for at forst\u00e6rke Agers\u00f8\u2019s og Om\u00f8\u2019s Bes\u00e6tning.
\nDen foranf\u00f8rte Officer og 40 Mand skal bruges til Bed\u00e6kning af Batteriet paa Stigsn\u00e6s. Bes\u00e6tningen i Sk\u00e6lsk\u00f8r afgiver det forn\u00f8dne Mandskab til at bygge Batteriet paa Stigsn\u00e6s.
\nFr. R.
\n”
\nDet tilkendegives dig herved, at i stedet for 30 punds kanoner kommer der 24 punds kanoner til Sk\u00e6lsk\u00f8r. De skal placeres p\u00e5 et batteri, som skal opf\u00f8res p\u00e5 Stigsn\u00e6s. Der kommer ogs\u00e5 fire 12 punds kanoner, som skal placeres p\u00e5 to batterier, der skal opf\u00f8res p\u00e5 Agers\u00f8, og to 30 punds kanoner, der skal til Om\u00f8 batteri.
\nKvartermester du Plat er af Os udpeget til at ordne det forn\u00f8dne til batteriernes indretning. N\u00e5r batterierne er f\u00e6rdige, skal J\u00e6gerkompagniet af danske Livregiments 4. Bataillon minus en Officer og 40 Mand flyttes dertil for at forst\u00e6rke Agers\u00f8s og Om\u00f8s Bes\u00e6tning.
\nKong Frederik
\n”<\/p>\n
Om batteriets indretning oplyser krigsministeriet:
\nRedouten og batteriet p\u00e5 Stigsn\u00e6s er anlagt i \u00e5ret 1808 under opsyn af overkvartermester du Plat for at forsvare l\u00f8bet mellem Stigsn\u00e6s og Agers\u00f8.
\n”
\n1. Palisader og stormp\u00e6le forefindes ikke. Redoutens indgang er lukket med stakitl\u00e5ge og over dens grav er en bro til at skyde frem og tilbage.
\n2. Batteriet er monteret med fire Styks 24 punds kanoner i h\u00f8j affutage.
\n3. Ammunitionen gemmes i et br\u00e6ddehus p\u00e5 batteriet. Desuden er i batteriets brystv\u00e6rn anbragt to br\u00e6ddekl\u00e6dte aflukker til materialer.
\nVagten holdes om sommeren i en br\u00e6ddekl\u00e6dt jordhytte p\u00e5 batteriet, men om vinteren i en jordhytte ved et hus, omtrent 125 meter \u00f8st for redouten.
\n5. Bes\u00e6tningen ligger i de n\u00e6rmeste byer og g\u00e5rde.
\n6. Ovn til gl\u00f8dende kugler forefindes ikke.<\/p>\n
Det er allerede n\u00e6vnt, at tropperne i Sk\u00e6lsk\u00f8r skulle afgive det forn\u00f8dne mandskab til batteriets opf\u00f8relse.
\nMan manglede dog en befalingsmand. Derfor fik sekundl\u00f8jtnant v. Ellefsen ved den danske artilleribataljon i Kors\u00f8r ordre til at tage til Stigsn\u00e6s den 29. juni. Han skulle lede arbejdet, og blive der til batteriet var f\u00e6rdigt.
\nF\u00e5 dage efter den kongelige ordre om armeringen er skytset undervejs, og den 30. juni melder oberst Bassewitz:
\n”
\n\u00bbTre 24 pundige Kanoner er med Bes\u00e6tning ankommen til Sk\u00e6lsk\u00f8r. Den fjerde Kanon ligger paa den anden Side af Roskilde, da Blokvognen gik i Stykker. De afgaar d. 1. Juli til Stigsn\u00e6s.
\n”
\n”
\nTre 24 pundige kanoner er med bes\u00e6tning ankommet til Sk\u00e6lsk\u00f8r. Den fjerde kanon er p\u00e5 den anden side af Roskilde, fordi blokvognen gik i stykker. De afg\u00e5r den 1. juli til Stigsn\u00e6s.
\n”
\nDen 10. juli meldes, at to ton krudt er kommet til Stigsn\u00e6s.
\nDen 20. august samme \u00e5r bliver det henstillet til overledelsen, at der uddeles granater til de nye batterier. Der er nemlig steder, hvor man ikke kan forsvare dem med gev\u00e6rer.
\nDet blev im\u00f8dekommet og der blev samme dag udleveret 850 granater til batterierne under Kors\u00f8r overkommando.
\nTil de daglige \u00f8velser blev der udleveret tr\u00e6granater.<\/p>\n
I Indledningen er der givet en oversigt over de tropper, der l\u00e5 p\u00e5 egnen i et enkelt \u00e5r. Det m\u00e5 dog bem\u00e6rkes, at man om vinteren fors\u00f8gte at lette byrderne ved at flytte tropperne l\u00e6ngere ind i landet.
\nDen 15. februar 1809 melder Sk\u00e6lsk\u00f8r, at byen for tiden er uden milit\u00e6r. Det er dog givet, at der altid har v\u00e6ret vagt ved batterierne, og det er vist ogs\u00e5 temmelig sikkert, at f\u00f8rn\u00e6vnte l\u00f8jtnant v. Ellefsen havde bolig p\u00e5 Stigsn\u00e6s b\u00e5de sommer og vinter. Der findes i hvert fald j\u00e6vnligt skrivelser fra ham. Den mundtlige overlevering vil vide, at han havde residens p\u00e5 Herredsfogedgaarden.
\nDet blev en lidt ensformig tilv\u00e6relse for l\u00f8jtnanten. Da batteriet var f\u00e6rdigt og armeret, var der kun den daglige vagttjeneste og de ordin\u00e6re indberetninger at tage vare p\u00e5, samt en gang i mellem nogle milit\u00e6re \u00f8velser. Fjenden skulle ikke have noget af at forcere det smalle sund mellem Stigsn\u00e6s og Agers\u00f8. Han holdt sig til den bredere rende mellem Om\u00f8 og Langeland, s\u00e5 der blev ikke anledning til bataljer.
\nMen man ikke tro, at Stigsn\u00e6s Kystbatteri var uden betydning. Det var jo netop dets tilstedev\u00e6relse, der holdt engl\u00e6nderne borte. Men lidt trivielt har det v\u00e6ret for mandskabet at v\u00e6re overgivet til denne \u00f8rkesl\u00f8shed.
\nDes mere kunne der blive tid til tankearbejde. L\u00f8jtnanten udkl\u00e6kkede ogs\u00e5 en plan, der skulle g\u00f8re det muligt at sp\u00e6rre engl\u00e6nderne ude fra sejlads gennem Storeb\u00e6lt. Planen n\u00e5ede ogs\u00e5 frem til behandling i generalkvarteret, men enten blev den kasseret her, eller ogs\u00e5 har den ikke holdt stik. For fjenden blev frem til fredsslutningen ved med at sejle gennem Storeb\u00e6lt.<\/p>\n
Den 23. marts 1809 har l\u00f8jtnanten f\u00f8lt ensomheden for trykkende og han s\u00f8gte om tilladelse til at foretage en pr\u00f8veskydning over mod Agers\u00f8 for at se, om virkningen var tilfredsstillende. Lidt krydderi p\u00e5 den daglige kost blev ogs\u00e5 en aff\u00e6re med nogle smuglere.
\nDen 25. juni 1809 havde en flok smuglere sat en skibsladning hamp til fremstilling af reb ulovligt i land ved kysten. Det er m\u00e5ske den begivenhed, der senere fik v. Ellefsen til at s\u00f8ge embede som tolder i Sk\u00e6lsk\u00f8r.<\/p>\n
En gang i mellem var det n\u00f8dvendigt at reparere batteriet. Is\u00e6r i de f\u00f8rste \u00e5r, hvor jorden ikke var sunket helt sammen, m\u00e5tte der fyldes ny jord p\u00e5.
\nFra den 15. maj 1809 til den 8. november samme \u00e5r bliver der arbejdet p\u00e5 istands\u00e6ttelsen, og s\u00e5 var man ikke engang endelig f\u00e6rdig.
\nAllerede den 15. december skriver v. Ellefsen, at skr\u00e5ningerne og redouten begynder at synke.
\nDa man endelig f\u00e5r lagt sidste h\u00e5nd p\u00e5 v\u00e6rket, var det gjort s\u00e5dan, at det har kunnet st\u00e5 i sin rigtige form i flere hundrede \u00e5r.
\nDet vil v\u00e6re tr\u00e6ttende at beskrive en enkelt indberetning fra batteriet, is\u00e6r fordi der ikke skete de store ting.
\nEndelig kom den dag, hvor freden gjorde batteriets tilstedev\u00e6relse un\u00f8dvendig.
\nIf\u00f8lge ordren blev det desarmeret og skytset blev f\u00f8rt til Kors\u00f8r. De gamle fort\u00e6ller, at transporten skete over isen.
\nTrods sin stille tilv\u00e6relse har kystbatteriet p\u00e5 Stigsn\u00e6s ligget p\u00e5 den rigtige position, ser man af, at der helt frem til 1900 var planer fremme om at oprette en fl\u00e5destation i dets n\u00e6rhed.
\nNu har minesystemet vel for l\u00e6ngst aflivet den gamle plan, men de \u00e6ldre husker tydeligt, hvor smukt et syn det var, n\u00e5r de stolt tilriggede krigsskibe i slutningen af 1800-tallet holdt \u00f8velser ved kysten.<\/p>\n
Batteriets volde og grave blev i tidens l\u00f8b overd\u00e6kket af et uigennemtr\u00e6ngeligt t\u00e6ppe af tj\u00f8rn og sl\u00e5en, og der kom tider, hvor egnens ungdom n\u00e6ppe anede dets tilstedev\u00e6relse.
\nSkoven bredte sig ogs\u00e5 med h\u00f8je stammer omkring det.
\nMen nu i 1936 har anl\u00e6gget med hofj\u00e6germester Castenschiolds tilladelse og ved hj\u00e6lp fra Magleby Sogner\u00e5d igen afd\u00e6kket stedet. Et par kanoner, som krigsministeriet velvilligt har lovet at udl\u00e5ne, vil snart lede tankerne hen p\u00e5 de dage, hvor batteriet var et led i landets forsvar.<\/p>\n
Tropperne p\u00e5 Agers\u00f8
\nI den skrivelse, hvori kongen afgav ordre om armeringen af de nye batteriet, n\u00e6vnes, at der p\u00e5 Agers\u00f8 skal opkastes “tvende batterier”. Det er dog vist en fejlskrivning i generaladjudantens handelsbog, fordi der i andre skrivelser kun n\u00e6vnes eet batteri.<\/p>\n
Det blev anlagt s\u00e5dan, at dets kanoner kunne bestryge det smalle Om\u00f8sund.
\nBatteriet blev armeret med fire 12 punds kanoner, og dets bes\u00e6tning bestod af det f\u00f8romtalte j\u00e6gerkorps samt en afdeling artilleri.
\nDen \u00f8verstkommanderende var kaptajn Guldberg. Den dag i dag g\u00e5r der sagn p\u00e5 \u00f8en om den tid, hvor den var et ikke ringe led i landets forsvar.
\nDer var en overgang, da kongen t\u00e6nkte p\u00e5 at k\u00f8be b\u00e5de Agers\u00f8 og Om\u00f8 for at anl\u00e6gge endnu st\u00e6rkere bef\u00e6stning p\u00e5 \u00f8erne.
\nDet blev dog ikke kongen, men kaptajn Guldberg, der k\u00f8bte dem.
\nDe tilh\u00f8rte tidligere pr\u00e6sten i Sk\u00e6lsk\u00f8r, Fr. L\u00fctken Thanch, men det har sikkert v\u00e6ret lidt besv\u00e6rligt for samme pr\u00e6st at f\u00e5 indt\u00e6gterne hjem i de urolige \u00e5r.<\/p>\n
Forbindelsen med Sj\u00e6lland var usikker og f\u00e6sterne var sp\u00e6ndt h\u00e5rdt nok for med at klare de daglige udgifter.
\nEn klage fra Fr. L\u00fctken Thanch over de store udgifter ved indkvartering p\u00e5 hans g\u00e5rd, viste sig dog ubegrundet.
\nDet kongelige Kancelli skrev i den anledning til Biskop Balle:<\/p>\n
”
\nEjeren af Agers\u00f8 og Om\u00f8, Pastor Thanch, Sk\u00e6lsk\u00f8r, har for Cancelliet besv\u00e6ret sig over, at det er ham paalagt paa hans paa Agers\u00f8 forbeholdte Gaard for uden de allerede indquarterede 3 Officerer, og foruden at der er indrettet Sygestue, endvidere Officerstjenere iberegnet, at modtage i Quarter og til Bespisning dobbelt saa mange Soldater som nogen Gaardmand paa \u00f8en.
\nAf de over denne Klage indhentede Oplysninger erfares det, at Indquarteringen paa denne \u00f8 er saa st\u00e6rk, at hver Gaardmand paa en Gaard af lidt over 3 Tdr. Hartkort har 8 Mand og hver Husmand 1 a
\n2 i Quarter, at Ejeren Pastor Thanch sammesteds til sin opvartning, naar han imellem kommer derhen, til sin fri Disposition er forbeholdt en Sal, en stor Stue og et K\u00f8kken med tilh\u00f8rende Bequemmeligheder, at han af de i Bygningen indquarterede Officerer ingen anden Ulejlighed har end den, at han mod reglementeret Betaling maa forsyne dem med Lys og Br\u00e6ndsel, og at alle Requisitterne til Sygestuen andetsteds fra er leverede, og naar da derhos l\u00e6gges M\u00e6rke til, at hans Ejendom upaatvivlelig af Fjenden var \u00f8delagt, dersom den ikke af denne milit\u00e6re Bes\u00e6tning var d\u00e6kket, saa kan der ikke paa denne Klage blive at agte, hvilket man skulde anmode deres h\u00f8jhed om at give pr\u00e6sten Thach til kende.
\n”
\n”
\nEjeren af Agers\u00f8 og Om\u00f8, Pastor Thanch, Sk\u00e6lsk\u00f8r, har klaget til Kancelliet over, at han p\u00e5 sin g\u00e5rd p\u00e5 Agers\u00f8 er tvunget til at modtage og bespise dobbelt s\u00e5 mange soldater, som de andre g\u00e5rdm\u00e6nd p\u00e5 \u00f8en. Det udover han allerede har tre officerer med tjenere og en sygestue.
\nVi har erfaret, at der p\u00e5 denne \u00f8 er s\u00e5 mange soldater indkvarteret, at der p\u00e5 hver stor g\u00e5rd er otte mand og p\u00e5 de mindre husmandssteder er en til to indkvarteret.
\nVi har ogs\u00e5 erfaret, at ejeren, pastor Thanch, har en sal, en stor stue og et k\u00f8kken til sit eget brug, n\u00e5r han ind i mellem kommer p\u00e5 bes\u00f8g.
\nDesuden har han ingen anden ulejlighed af de indkvarterede officerer, end at han mod reglementeret betaling m\u00e5 give dem lys og varme, samt at alt til sygestuen bliver leveret andet steds fra.
\nN\u00e5r dertil l\u00e6gges, at hans ejendom utvivlsomt ville v\u00e6re \u00f8delagt af fjenden, hvis der ikke havde v\u00e6ret milit\u00e6r p\u00e5 Agers\u00f8.
\n”<\/p>\n
Selv om Kancelliet ikke fandt, at han havde det v\u00e6rre end andre, s\u00e5 var det ikke nogen indbringende forretning at v\u00e6re godsejer p\u00e5 Agers\u00f8 og det er ikke til at undre sig over, at pr\u00e6sten hellere end gerne s\u00e5 sin ejendom omsat i klingende m\u00f8nt. For kaptajnen var det derimod en fordel ikke alene at v\u00e6re \u00f8verstbefalende p\u00e5 \u00f8en, og samtidig eje den.
\nKaptajn Gulberg s\u00f8gte p\u00e5 forskellig m\u00e5de at s\u00e6tte sig et minde p\u00e5 \u00f8en.
\nI 1805 var Agers\u00f8 Kirke blev bygget om, og kaptajnen gjorde en del for dens udsmykning. Han sk\u00e6nkede den en smuk ny altertavle, der forestiller Kristus p\u00e5 korset. Han fik ogs\u00e5 prydet v\u00e6ggene med to portr\u00e6tter i legemsst\u00f8rrelse af kongen og dronningen.
\nFor Guldbjerg blev livet heller ikke s\u00e5 \u00f8rkesl\u00f8st for l\u00f8jtnant Ellefsen. Han kom i det mindste et par gange n\u00e6rmere i ber\u00f8ring med fjenden.
\nDen 5. maj 1808 m\u00e5tte han og nogle j\u00e6gere over til Om\u00f8, hvor engl\u00e6nderne var ved at fjerne nogle b\u00e5de.
\nDet kom til en batalje, hvor der blev vekslet en del skud. Fjenden opgav ret hurtigt sit kup og stak af ud p\u00e5 s\u00f8en.
\nDen 25. maj 1809 m\u00e5tte han igen rykke ud med sine soldater.
\nDenne gang var det p\u00e5 Egholm.
\nFjenden ville fors\u00f8ge at g\u00e5 i land.
\nDet var ikke f\u00f8rste gang, at de engelske matroser var i land p\u00e5 en af de sm\u00e5 \u00f8er.
\nP\u00e5 Roms\u00f8 ved Kerteminde stjal de j\u00e6vnligt af kv\u00e6get og anden proviant.
\nMen kystvagten p\u00e5 Agers\u00f8 var opgaven voksen.
\nEfter et kort sammenst\u00f8d m\u00e5tte de engelske matroser pakke sig bort.
\nDenne begivenhed taltes der stadig om p\u00e5 Agers\u00f8 i 1936 og der f\u00f8jes da til, at kanonerne var p\u00e5 vej for at hj\u00e6lpe til. Men man sk\u00f8d den engelske kaptajn, og s\u00e5 stak fjenden af, inden artilleriet ankom.<\/p>\n
Om natten til den 12. august 1812 var selve havnen p\u00e5 Agers\u00f8 genstand for et overfald.
\nNogle engelske slupper havde, skjult af m\u00f8rket, banet sig vej derind. De blev opdaget af vagten, og der blev skudt p\u00e5 dem. Men det lykkedes alligevel for fjenden at stj\u00e6le et kufskib og en skonnert.
\nEn engelsk soldat, som blev skudt ved den lejlighed, blev begravet p\u00e5 Agers\u00f8 Kirkeg\u00e5rd dagen efter.
\nI Agers\u00f8 Havn l\u00e5 i \u00e5rene 1810-12 to kanonb\u00e5de under ledelse af m\u00e5nedsl\u00f8jtnant Jakobsen.
\nAf oversigterne over fl\u00e5dens fordeling kan man ikke se, at der i de andre \u00e5r var skibe p\u00e5 Agers\u00f8. Men nu og da har sm\u00e5 flotiller g\u00e6stet \u00f8en.
\nI Agers\u00f8 Kirkebog kan man se, at en ret alvorlig ulykke ramte fl\u00e5den ved Agers\u00f8 den 22. marts 1809.
\nElleve matroser i en kanonb\u00e5d ville ro i land i st\u00e6rk storm, men b\u00e5den k\u00e6ntrede og alle matroserne druknede. De blev begravet p\u00e5 Agers\u00f8 Kirkeg\u00e5rd.
\nDen 2. august 1808 blev Agers\u00f8 kendt i hele landet. Kaptajnl\u00f8jtnant Sch\u00f8nheyder i Nyborg havde i l\u00e6ngere tid iagttaget en engelsk brig, der l\u00e5 ud for Knudshoved.
\nHan lagde planer om at opsnappe den, og da den n\u00e6vnte dag kom, forenede han sig med kaptajnl\u00f8jtnant J. J. Suenson, der var stationeret i Kors\u00f8r. Senere st\u00f8dte ogs\u00e5 Wahrendorffs kanonb\u00e5de til.
\nI samlet trop angreb de briggen, og om aftenen kom et belejligt tidspunkt til angreb. Briggen var klokken 17.30 ankret op ved Agers\u00f8, og senere l\u00f8jede vinden af.
\nDa kanonb\u00e5dene angreb, kunne briggen ikke flygte, fordi der ikke var vind til sejlene.
\nDen m\u00e5tte tage kampen op, men i l\u00f8bet af tre kvarter blev den s\u00e5 medtaget, at den m\u00e5tte stryge flaget og overgive sig.
\nBriggen hed “The Tigress”, og blev f\u00f8rt af kaptajn Greensvood.
\nDen var armeret med 10 styks 18 punds kanoner og to 68 punds morterer.
\nAf den bes\u00e6tning p\u00e5 45 mand var to d\u00f8de og seks s\u00e5rede. Ingen danske matroser eller officerer var kommet til skade.
\nDet var naturligvis k\u00e6rkomment for de danske fl\u00e5demyndigheder, at de s\u00e5dan kunne inds\u00e6tte en fuldt armeret brig mellem de danske skibe.
\nVi ser nu, at Agers\u00f8 kom de krigeriske begivenheder p\u00e5 n\u00e6rmere hold end Stigsn\u00e6s.
\nP\u00e5 Agers\u00f8 var der i 1936 stadig familier, der fastholder de mundtlige overleveringer.
\nM\u00e5ske er der sket ting p\u00e5 Agers\u00f8, der ikke er kommet med i denne unders\u00f8gelse, men formentlig er de vigtigste begivenheder kommet med.
\nBatteriet og skanserne p\u00e5 Agers\u00f8 er ret velbevarede. Kun i den ene side er l\u00f8begraven j\u00e6vnet og anl\u00e6gget ligger let tilg\u00e6ngeligt for den, der f\u00e6rdes langs med stranden.
\nDet er nok turen v\u00e6rd at tage fra byen dertil, hvis man kommer til Agers\u00f8.
\nI 2016 blev Agers\u00f8s Kystbatteri restaureret og der blev sat modelkanoner op, s\u00e5 man kan fornemme historiens vingesus her.<\/p>\n
Om\u00f8s bef\u00e6stning
\nVar det vanskeligt for Agers\u00f8beboerne at holde en regelm\u00e6ssig forbindelse med fastlandet, s\u00e5 var det v\u00e6rre for Om\u00f8boerne.
\nOm s\u00f8ndagen skulle fire voksne m\u00e6nd hente pr\u00e6sten p\u00e5 Agers\u00f8, s\u00e5 han kunne komme og holde gudstjeneste i den dengang meget br\u00f8stf\u00e6ldige kirke.
\nMen hvis der l\u00e5 engelske skibe i farvandet, turde man ikke vove sig ud. Fordi det skete flere gange, m\u00e5tte provsten i 1811 ans\u00e6tte en dygtig husmand til at l\u00e6se en pr\u00e6diken i kirken og synge et par salmer.
\nDegnen, der ellers havde haft bolig p\u00e5 \u00f8en, havde for l\u00e6ngst trukket sine teltp\u00e6le op og var flyttet fra Om\u00f8.
\nDet var dog ikke fjendens kugler og st\u00e6rke blokade, der havde fordrevet oplysningens repr\u00e6sentant fra Om\u00f8.
\nDet var slet og ret den omst\u00e6ndighed, at han ikke havde tag over hovedet.
\nDengang kongen gav sin ordre om at anl\u00e6gge et batteri p\u00e5 Om\u00f8, fandt man, at det bedste sted var der, hvor skolen l\u00e5.
\nS\u00e5 der var ikke andet at g\u00f8re, end at rive den ned.
\nProsten skrev om det til biskoppen, og fik en midlertidig ordning, s\u00e5 Hr. Hauschildt kunne holde skole i et lejet hus.
\nDen 5. januar 1809 skrev provsten til kancelliet for at forklare, at skolel\u00e6rer Hauschildt burde holdes skadesl\u00f8s. Han meddelte ogs\u00e5, at der var fundet en grund til en ny skole. Kongen havde sk\u00e6nket 400 rigsdaler til den.
\nMen hvad var 400 rigsdaler i disse \u00e5r, hvor alle vare steg til fantastiske priser.
\nDet bet\u00f8d, at der ikke blev bygget en skole, og at Hr. Hauschildt forlod \u00f8en for at overlade ungdommens undervisning til den f\u00f8romtalte husmand.<\/p>\n
Den 8. juni 1811 skriver provsten:
\n”
\nJeg har i Agers\u00f8 Kirke paah\u00f8rt Ungdommens Oplysning paa \u00f8erne, som jeg fandt maadelig, der ikke er at undre over, da ingen Skolel\u00e6rer har v\u00e6ret paa disse \u00f8er i tre Aar, som og Beboerne paaklagede og androg om denne Mangels Afhj\u00e6lpning. Skolel\u00e6reren paa Om\u00f8 er for 3 Aar siden flyttet derfra, og Skolehuset blev nedrevet og et Batteri oprejst, saa at der hverken var Plads for ham at holde Skole eller Bop\u00e6l til hans Familie. Det er anmeldt for Direktionen, der har anmodet mig om paa hver \u00f8 at beskikke en interim Skolel\u00e6rer; men det har v\u00e6ret mig umuligt at faa en maadelig og qualificeret, mindre en duelig. Da det tr\u00e6ffer, at Pr\u00e6sten ikke kan komme over til Om\u00f8, har jeg beskikket en skickelig Husmand der paa \u00d8en Om\u00f8 at l\u00e6se Pr\u00e6diken, synge en Salme om S\u00f8ndagen og engang imellem at underholde de smaa B\u00f8rn med Bogl\u00e6sning; saa disse stakkels \u00d8boer er h\u00f8jlig at beklage, hvortil kommer, at Om\u00f8 Kirke er saa br\u00f8stf\u00e6ldig og forfalden, at det er risikabelt for Pr\u00e6st og Beboere at holde Gudstjeneste i den.
\n”<\/p>\n
”
\nI Agers\u00f8 Kirke har jeg overh\u00f8rt eleverne om deres viden, hvilken jeg fandt m\u00e5delig. Men det er ikke m\u00e6rkeligt, fordi der ikke har v\u00e6ret en skolel\u00e6rer p\u00e5 \u00f8erne i tre \u00e5r. Det har beboerne ogs\u00e5 klaget over og spurgt om hj\u00e6lp til
\nSkolel\u00e6reren p\u00e5 Om\u00f8 er for tre \u00e5r siden flyttet derfra, skolehuset er revet ned og et batteri rejst i stedet.
\nS\u00e5 der var hverken plads til ham, eller et sted at undervise.
\nDet er meldt til direktionen, der har anmodet mig om at beskikke en midlertidig l\u00e6rer, men det har ikke v\u00e6ret til at f\u00e5 en bare nogenlunde kvalificeret l\u00e6rer og da slet ikke en god.
\nFordi det samtidig er umuligt for pr\u00e6sten at komme til Om\u00f8, har jeg ansat en medg\u00f8rlig husmand til at l\u00e6se pr\u00e6diken, synge en salme om s\u00f8ndagen og en gang i mellem undervise de sm\u00e5 b\u00f8rn med at l\u00e6se i b\u00f8ger. Det er synd for disse \u00f8boer. Hertil kommer, at Om\u00f8 Kirke er s\u00e5 forfalden, at det er risikabelt for pr\u00e6sten og beboerne at holde gudstjeneste i den.
\n”<\/p>\n
Provsten arbejde nu h\u00e5rdt for, at hver \u00f8 fik sin egen pr\u00e6st, som s\u00e5 ogs\u00e5 skulle undervise \u00f8ernes b\u00f8rn.
\nP\u00e5 Agers\u00f8 kunne der indrettes skole i pr\u00e6steg\u00e5rden, hvorved den gamle skole blev overfl\u00f8dig.
\nP\u00e5 Om\u00f8 kunne en g\u00e5rd k\u00f8bes og g\u00f8res til pr\u00e6steg\u00e5rd og skole. Det blev dog f\u00f8rst efter krigen, at der blev fundet en l\u00f8sning p\u00e5 disse fortvivlede forhold. Der var meget andet at t\u00e6nke p\u00e5, mens fjenden var i farvandet ud for \u00f8erne.<\/p>\n
Batteriet p\u00e5 Om\u00f8 blev armeret med temmelig store kanoner. Det var meningen, at det skulle kunne beherske b\u00e6ltet mellem Om\u00f8 og Langeland.
\nDet viste sig dog, at den opgave var for stor. De engelske skibe passerede rask v\u00e6k farvandet.
\nMen batteriet var vigtigt for de store overf\u00f8rsler af tropper.
\nHvor vanskelige de var, ses bedst af en indberetning fra premierl\u00f8jtnant Halling.
\nL\u00f8jtnanten var med sit mandskab beordret til Vliessingen i Holland for at hj\u00e6lpe de franske tropper der.
\nHan rejste fra K\u00f8benhavn den 28. april 1808 og ankom dagen efter til Kors\u00f8r.
\nHer fik han udleveret tre isb\u00e5de, og med disse drog han mod Agers\u00f8 og Om\u00f8.
\nDa styrken befandt sig knap halvanden kilometer nord for Om\u00f8, dukkede et par skibe op.
\nDet ene viste sig ganske vist at v\u00e6re et fart\u00f8j, der sejlede mellem Langeland og Sk\u00e6lsk\u00f8r, men det andet var en engelsk orlogsbrig, der ankrede op en halv mil sydvest for Om\u00f8.
\nPremierl\u00f8jtnant Halling og m\u00e6ndene i de tre b\u00e5de ville f\u00e5 modvind, n\u00e5r de skulle ro over til Langeland. Det bet\u00f8d, at det ville v\u00e6re umuligt at n\u00e5 dertil, s\u00e5 man gik i land p\u00e5 Om\u00f8.<\/p>\n
Dagen efter var der flere fjendtlige skibe i farvandet. Premierel\u00f8jtnant Halling fors\u00f8gte at komme over b\u00e6ltet, men m\u00e5tte vende tilbage til Om\u00f8. Om eftermiddagen kom en anden l\u00f8jtnant, Recke, med en afdeling, der ogs\u00e5 havde f\u00e5et b\u00e5de udleveret i Kors\u00f8r.
\nDen 1. maj var stillingen den samme. Vinden var ugunstig, og den engelske brig l\u00e5 stadig opankret sydvest for \u00f8en.
\nUd p\u00e5 eftermiddagen sendte denne oven i k\u00f8bet en b\u00e5d ind mod land, men den forsvandt hurtigt, da isb\u00e5dene satte efter den.
\nOm aftenen pr\u00f8vede man endnu en gang at n\u00e5 over b\u00e6ltet nord om Om\u00f8, men det lod sig ikke g\u00f8re for alle. Kun L\u00f8jtnant Recke n\u00e5ede over med en tredjedel af sine m\u00e6nd, fordi han havde den letteste b\u00e5d.
\nEndelig om aftenen den 2. maj lod l\u00f8jtnant Halling st\u00e5 til, og satte over til Langeland.
\nDe tilbageblevne to tredjedele af Reckes afdeling blev efterladt p\u00e5 Om\u00f8, da man ikke turde overbelaste b\u00e5dene, fordi de s\u00e5 blev tungere at ro.
\nVed ankomsten til Langeland returnerede b\u00e5den og n\u00e5ede Om\u00f8 f\u00f8r det blev lyst, s\u00e5 den sidste afdeling kunne komme over ved lejlighed.
\nHalling, der havde hele sit mandskab med, satte fra Langeland over til Hesselager og fortsatte rejsen mod Fyn.
\nDet m\u00e5 bem\u00e6rkes, at den her skildrede troppeoverf\u00f8rsel fandt sted f\u00f8r batteriet blev anlagt, s\u00e5 der var ingen kanoner til at yde beskyttelse.<\/p>\n
Ordren om et batteri p\u00e5 Om\u00f8 blev f\u00f8rst udstedt den 28. juni samme \u00e5r.
\nDagen efter modtog oberst Bassewitz meddelelse om, at to 30 punds kanoner ville ankomme til Sk\u00e6lsk\u00f8r, men skulle blive der, indtil der blev givet nye ordrer.
\nDen 2. juli meddelte overkommandoen, at to underofficerer og 18 mand af artilleriet var ankommet til Sk\u00e6lsk\u00f8r og straks taget videre til Stigsn\u00e6s med en transport med rapperter, sl\u00e6der og skarp ammunition samt to 30 punds kanoner til Om\u00f8.
\nKongen n\u00e6rede stor tillid til Om\u00f8s bef\u00e6stning og udtalte i et brev til en h\u00f8jtst\u00e5ende officer, at landets sk\u00e6bne m\u00e5ske afhang af muligheden for at kunne overf\u00f8re tropper over Langeland-Om\u00f8 og Langeland-T\u00e5rs.
\nAf de to ruter var den sidstn\u00e6vnte dog vist den sikreste.
\nDa selve marskal Bernadotte, stamfaderen til det svenske kongehus, i for\u00e5ret 1808 kom til Kors\u00f8r for at blive sat over b\u00e6ltet, turde han nemlig ikke at g\u00e5 over Om\u00f8, men rejste over Sk\u00e6lsk\u00f8r til Vordingborg for derfra at tage over Lolland og Langeland, der var en betydelig omvej.
\nUd for Om\u00f8 angreb de danske kanonb\u00e5de den 24. maj 1809 en engelsk fregat, Melpomeme, der ligesom The Tigriss ved Agers\u00f8 ikke kunne komme frem p\u00e5 grund af vindstille.
\nFregatten blev meget medtaget, men slap bort, da der under kampen opstod en let brise. En chalup, som ved angrebet blev skudt l\u00f8s af fregatten, blev taget af kanonb\u00e5dene og blev senere brugt som model ved b\u00e5debygning p\u00e5 holmen.<\/p>\n
– – – – – –<\/p>\n
Kilder:
\nRigsarkivet.
\nJohs. C. Jessens Optegnelser til Flakkebjerg Herreds Skolehistorie.
\nGeneralstaben: Meddelelser fra Krigsarkiverne.
\nC. F. Wandel: S\u00f8krigen i de dansk-norske Farvande 1807-14.
\nAarb\u00f8ger for Historisk Samfund for Sor\u00f8 Amt.
\nK. Schmidt: Meddelelser om de Begivenheder, som knyttede sig til de fremmede Troppers Ophold i Danmark i 1808.
\nKay Larsen: Danmarks Kaperv\u00e6sen 1807\u201414.<\/p>\n
Kilder til overs\u00e6ttelsen i 2018:
\nda.m.Wikipedia.org
\nDen store Danske Ordbog
\nHolbergordbogen
\nMoths Ordbog
\nMeyers Fremmedordbog
\nAndre hjemmesider via opslag p\u00e5 www.google.dk<\/p>\n
28. oktober 2018 Side 13
\nEbbesens bibel oversat til nudansk r\u00e5 tekst<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at forst\u00e5 l\u00e6rer Ebbesens tekst fra forrige \u00e5rhundrede. Derfor har vi oversat den til noget, der n\u00e6rmer sig nudansk. Sydvestsj\u00e6lland under krigen mod England 1808-14 Krigen mod England i \u00e5rene 1807-14 h\u00f8rer til de ulykkeligste i Danmarks historie. P\u00e5 en uforskammet m\u00e5de bliv vi tvunget ind i stridigheder, som enhver dansker hellere end gerne havde holdt sig udenfor. Blot fordi vi havde en fl\u00e5de, blev vi n\u00f8dt til at tage del i krigen. Det er et velkendt afsnit i Danmarkshistorien, der beretter om engl\u00e6ndernes overfald p\u00e5 K\u00f8benhavn i 1807, bombardementet og det efterf\u00f8lgende ran af fl\u00e5den….<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":343,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-579","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.kystbatteriet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/579","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.kystbatteriet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.kystbatteriet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kystbatteriet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kystbatteriet.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=579"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.kystbatteriet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/579\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":584,"href":"https:\/\/www.kystbatteriet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/579\/revisions\/584"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kystbatteriet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/343"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.kystbatteriet.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=579"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}