{"id":447,"date":"2019-12-16T09:12:47","date_gmt":"2019-12-16T08:12:47","guid":{"rendered":"https:\/\/www.kystbatteriet.dk\/?page_id=447"},"modified":"2020-04-01T06:16:11","modified_gmt":"2020-04-01T04:16:11","slug":"ordforklaring","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.kystbatteriet.dk\/?page_id=447","title":{"rendered":"Ordforklaring"},"content":{"rendered":"

Ordforklaringer<\/h2>\n

\"\"<\/a>Ordbogen opdateres j\u00e6vnligt<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

Stigsn\u00e6s Kystbatteri er ikke en skanse, men et batteri – se her hvorfor:<\/h6>\n

Batteri:<\/strong> En artillerienhed, der svarer til et kompagni, med fire til otte styk skyts eller raketkastere. Tre til fem batterier udg\u00f8r en afdeling under kommando af en oberstl\u00f8jtnant.
\nOrdet batteri kommer af fransk batterie “slagsm\u00e5l” dvs. “det at sl\u00e5”, heraf “slagkraft i h\u00e6r”, heraf “skyts stillet i grupper”, heraf “elektrisk batteri af energigivende enheder”, af battre “sl\u00e5”. (Kilde: denstoredanske.dk)<\/em><\/p>\n

Skanse<\/strong> er et til forsvar til alle sider indrettet lukket jordv\u00e6rk. Jorden til brystv\u00e6rnet tages fra den indre, ved de st\u00e6rkere former tillige fra en ydre grav. Skanse anvendtes tidligere i stor udstr\u00e6kning i bef\u00e6stede stillinger, men er nu p\u00e5 grund af deres s\u00e5rbarhed over for artilleriild helt g\u00e5et af brug.
\nSkansens grundrids har i tidens l\u00f8b v\u00e6ret meget forskellige, men det dannede som regel en lukket polygon (mangekantet); de fremadvendende linjer kaldtes facer, siderne flanker og den bagudvendende linje struben.
\nSkanser var som regel udstyret med traverser og med overd\u00e6kkede rum til beskyttelse mod artilleriilden samt omgivet af et hindringsb\u00e6lte. (Kilde: denstoredanske.dk)<\/em><\/p>\n

Lynette\/Lunette,<\/strong> (“lyn\u00e6t”), fransk, der egentlig betyder lille m\u00e5ne, her p\u00e5 batteriet en halvrund \u00e5bning, \u00e5bent v\u00e6rk med to facer og to korte flanker. (kilde: Meyers fremmedordbog)<\/em><\/p>\n

Redoute<\/strong> (fr.) er betegnelsen p\u00e5 et i feltbef\u00e6stningen anvendt lukket forsvarsv\u00e6rk, der kan afgive ild til alle sider. En redoute var typisk omgivet af et st\u00e6rkt brystv\u00e6rn. Se feltskanse. (Kilde: da.wikipedia.org)<\/em><\/p>\n

R\u00e9duit<\/strong> (fr. r\u00e9duire, reducere, bringe tilbage) er inden for f\u00e6stningskunsten en betegnelse for en tilflugtsskanse, dvs. den del af en bef\u00e6stet stilling, som skal holdes l\u00e6ngst muligt, ogs\u00e5 efter at stillingen er gennembrudt p\u00e5 andre steder.
\nEn r\u00e9duit vil derfor i reglen ligge noget tilbagetrukket og m\u00e5 have forsvar til alle sider samt v\u00e6re omgivet af hindringer. Ogs\u00e5 ved forsvar af landsbyer, skove eller andre naturlige terr\u00e6n-genstande, der egner sig til forsvar, tilvejebringes i almindelighed en r\u00e9duit i den permanente bef\u00e6stning tilvejebragtes i \u00e6ldre tid en r\u00e9duit inden for de ydre bef\u00e6stningsanl\u00e6g, fx i form af et citadel, eller man indrettede r\u00e9duiter i de enkelte forter. (Kilde: da.wikipedia.org)<\/em><\/p>\n

Rapert,<\/strong> en.\u00a0 (ogs. skrevet Rappert<\/strong>). flt. -er. (ty. rapert; fra holl. \u2020 rappaert (nu: rampaard og rolpard, roopard); 1. led maaske til holl. rol, rulle, 2. led er holl. paard, hest (se I-II. Pert))
\n– underlag til en kanon (den paa sl\u00e6den hvilende del af en sl\u00e6deaffutage), bestaaende bl. a. af et bundstykke med to (trekantede) sidev\u00e6gge (vanger) (med taplejer for kanonen). Moth.R31. Funch.MarO.I. 48. Drachm.DG.56. Bardenfl.S\u00f8m.II.157. \u00a0 hertil ssgr. som Rapert-aksel, -blok (til at kile raperten fast med. vAph.(1764). VSO.), -bolt, -hjul, -sl\u00e6de (MilTeknO.), -talje (vAph. (1759). VSO.), -vange (JJPaludan.Er.160. Scheller.MarO.), -v\u00e6g (MilTeknO.225. Vort Forsvar.14\/121884.2.sp.1.) ofl.<\/p>\n

Kilde: Ordbog over det dansk sprog<\/em><\/p>\n

Gribeauvalsk kystaffurtage<\/strong> best\u00e5ende af en lav rapert med fire massive hjul, der k\u00f8rte p\u00e5 en sl\u00e6de, hvis bagende ved hj\u00e6lp af et hjul kunne dreje p\u00e5 en halvcirkel. Denne konstruktion, der var let bev\u00e6gelig i siden, muliggjorde en hurtig skytsbetjening, s\u00e5ledes at man blev i stand til effektivt at bek\u00e6mpe bev\u00e6gelige m\u00e5l p\u00e5 s\u00f8en. (Scheel. pl. XVIII<\/p>\n

\"\"<\/a>
H\u00f8j affutage. Tegning: Dansk artilleri under Napoleonskrigene<\/figcaption><\/figure>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

Kyst-batteri,<\/strong> et. ? batteri, der (som del af kystbef\u00e6stning) tjener til forsvar af en kyststr\u00e6kning. MR.1814.361. MilTeknO. Scheller.MarO.
\nKilde: Ordbog over det danske sprog<\/em><\/p>\n

Rigs-daler,<\/strong> en. [ri(?)s-, rigs?da\u00b7l?r] (\u00e6nyd. d. s.) Om forsk. st\u00f8rre s\u00f8lvm\u00f8nter; i Danmark til 1873 s\u00f8lvm\u00f8nt af skiftende v\u00e6rdi, ved afl\u00f8sningen 1873 sat = to kroner, fra 1813-54 som uofficiel betegnelse for rigsbankdaler. (forkortet Rd(l)., Rd(l)r.). jeg vilde give 100 Rixdaler til, at I og vor Datter Fr\u00f8ichen Engelche forstod (l’hombre). Holb. Kandst.III.4. sa.DNB.609. *For disse (\u00e6g) faaer jeg en heel Rigsdaler. | For den vil jeg kj\u00f8be to H\u00f8ns. HCAnd.SS.XII.212. Hylling.HJ.142. rigsdaler (i) kroner, se I. Krone 5.2. en rigsdalers penge, se Penge 2.2. endnu undertiden (men sj\u00e6ldnere end I. Daler 1) som betegnelse i handel for to kroner: Levin. AarbHolb\u00e6k.1934.53. jf. Feilb.
\nKilde: Ordbog over det danske sprog<\/em><\/p>\n

Barkasse<\/a>:<\/strong> S\u00f8mandsudtryk. Den st\u00f8rste af b\u00e5dene p\u00e5 et orlogsskib.
\nKilde: Ordbog over det danske sprog<\/em><\/p>\n

\"\"<\/a>
Model af kanonb\u00e5d, der er udstillet p\u00e5 Springeren Maritimt Oplevelescenter i \u00c5lborg. Foto: KystArtilleristen<\/figcaption><\/figure>\n

Kanonb\u00e5de:<\/strong> Der blev i alt bygget cirka 235 kanonrob\u00e5de i Danmark under Englandskrigen. Nogle blev bygget af lokale b\u00e5debyggere og betalt af lokalbefolkningen med arves\u00f8lv og andet af v\u00e6rdi.<\/p>\n

Bombechalup,<\/strong> en. (jf. Bombarderfart\u00f8j og Kanonchalup)
\nbetegnelse for en kanonb\u00e5d. Der fandtes i den dansk-norske Fl\u00e5de 3 forskellige slags kanonb\u00e5de: Kanonchalupper .. Bombechalupper, der f\u00f8rte en 60 Pd’s Bombekanon (8\u201d Kaliber) agter .. samt kanonjoller. Sal.X.153. Scheller.MarO.198.
\nKilde: Ordbog over det danske sprog<\/em><\/p>\n

Kanon-jolle,<\/strong> en. s\u00f8mandsudtryk (for\u00e6ld.) mindre rofart\u00f8j af den \u00e6ldre kanonbaadstype, som kun f\u00f8rte en sv\u00e6r kanon agter.
\nKilde: Ordbog over det danske sprog<\/em><\/p>\n

Se kanonjollen Cors\u00f8rs blive sat i vandet sommeren 2019<\/a> (\u00e5bner Youtube i nyt vindue)<\/em><\/p>\n

\"\"<\/a>
Model af kanonb\u00e5d, der er udstillet p\u00e5 Springeren Maritimt Oplevelescenter i \u00c5lborg. Foto: KystArtilleristen<\/em><\/figcaption><\/figure>\n

 <\/p>\n

Kanon-b\u00e5d<\/strong>, en. dels (for\u00e6ld.): st\u00e6rktbygget rofart\u00f8j, armeret med et par kuglekanoner samt lettere skyts (jf. -chalup); dels: mindre, upansret krigsskib med forholdsvis stor armering, (men mindre hastighed).
\nKilde: Ordbog over det danske sprog<\/em><\/p>\n

\"\"<\/a>
Sm\u00e5 10-\u00e5rige drenge blev brugt p\u00e5 kanonjollerne til tungt arbejde. Her er en model udstillet p\u00e5 Maritimt Oplevelsescenter i \u00c5lborg. Foto: KystArtilleristen<\/figcaption><\/figure>\n

Ombord p\u00e5 de sm\u00e5 kanonb\u00e5de var det ofte drenge p\u00e5 10 \u00e5r, der skulle b\u00e6re krudt og kugler ud til kanonerne forskibs og agter. De sm\u00e5 drenge kunne bedre f\u00e5 plads under \u00e5rer og sejl, end fuldvoksne m\u00e6nd. Kuglerne var ofte p\u00e5 24 pund lig med 12 kilo. Det skulle g\u00e5 st\u00e6rkt, n\u00e5r b\u00e5den var i kamp, for alles liv afhang af, at krudt og kugler blev bragt til kanonerne hurtigt efter hvert skud.<\/p>\n

Galease:<\/strong> S\u00f8mandsudtryk. Mindre, som regel spejlgattet handelsskib m. to master, hvoraf den forreste er h\u00f8jst. Den er ofte gaffelrigget.
\nKilde: Ordbog over det danske sprog<\/em><\/p>\n

Brig,<\/strong> (af eng., fork. af brigantine), mindre sejlskib med to fuldriggede master. Briggen, der oftest var meget velsejlende, havde sin glansperiode omkring 1800, men forsvandt stort set i slutningen af 1800-tallet, udkonkurreret af de lettere h\u00e5ndterlige og mindre mandskabskr\u00e6vende skonnert og skonnertbrig.
\nKilde: Den store Danske.dk<\/em><\/p>\n

\"\"<\/a>
Op mod 1000 mand kunne der v\u00e6re ombord p\u00e5 et af de store engelske linieskibe. Model p\u00e5 Royal Marine Museum i Greenwich, London. Foto: Kystartilleristen<\/figcaption><\/figure>\n

Linieskib:<\/strong> Linjeskib, fuldrigget krigsskib, der s\u00e6dvanligvis var bygget af egetr\u00e6 og havde mindst to lukkede batterid\u00e6k. Armeringen bestod af forladekanoner, hvoraf de st\u00f8rste var 24-36 punds kanoner; de fleste var anbragt p\u00e5 batterid\u00e6kkene, hvorfra de kunne skyde ud gennem kanonporte, og linjeskibets st\u00f8rste ildkraft var dermed mere eller mindre vinkelret p\u00e5 diametralplanet, mens ildkraften for- og agterefter var ubetydelig. Bemandingen var p\u00e5 300-1000 mand. Denne type skibe, der udgjorde datidens st\u00f8rste, blev brugt fra omkring 1650 til midten af 1800-tallet, og betegnelsen skyldtes, at linjeskibe s\u00e6dvanligvis k\u00e6mpede i t\u00e6t linjeformation, hvorved den store tv\u00e6rskibs ildkraft bedst kunne udnyttes.<\/p>\n

Linjeskibene voksede st\u00f8t gennem perioden; i 1600-t. fandtes 30-kanoners linjeskibe, omkring 1700 var 50 kanoner det almindelige, og i l\u00f8bet af 1700-t. blev 74-kanoners skibet med to batterid\u00e6k standard. Tred\u00e6kkere med 100-130 kanoner fandtes, is\u00e6r i de store fl\u00e5der; i Danmark blev der dog kun bygget et f\u00e5tal, da den ringe vanddybde i danske farvande begr\u00e6nsede anvendelsen af s\u00e5 store skibe.
\nKilde: Den store danske.dk<\/em><\/p>\n

Fregat.<\/strong> Fregatten opstod i 1600-t. som et fuldrigget krigsskib med \u00e9t lukket batterid\u00e6k. Typen var oprindelig t\u00e6nkt som spejder og signalrepetit\u00f8r for de tungere og langsommere linjeskibe, men udviklede sig snart til et meget anvendeligt skib, der selvst\u00e6ndigt kunne l\u00f8se en r\u00e6kke opgaver.
\nKilde: Den store danske.dk<\/em><\/p>\n

Kaperskib<\/strong>: Kaperv\u00e6sen<\/strong>, kaperi, tidligere anvendelse af privatejede og civilt bemandede skibe under krig med det form\u00e5l at opbringe fjendtlige handelsskibe samt neutrale skibe, der medf\u00f8rte kontrabande. Kaperv\u00e6senet florerede fra 1500-t. og ind i 1800-t. Legal kapervirksomhed forudsatte, at ejeren af kaperskibet havde et kaperbrev, der var udstedt af en anerkendt regering, at han og hans folk overholdt den almindeligt g\u00e6ldende krigsret, samt at lovligheden af opbringelsen blev p\u00e5d\u00f8mt af en s\u00e5kaldt prisedomstol, nedsat af den regering, der havde udstedt kaperbrevet.
\n1. led i ordet kaperv\u00e6sen kommer af nederl. kaper, se kapervogn.
\nKaperi var en tillokkende besk\u00e6ftigelse pga. de meget betydelige prisepenge, der kunne opn\u00e5s. Men der opstod stigende modstand mod kaperv\u00e6senet, som ofte blev bedrevet under former, der gr\u00e6nsede til rent s\u00f8r\u00f8veri, og det blev stort set afskaffet ved Parisers\u00f8retsdeklarationen i 1856.
\nFor Danmark-Norge spillede kaperv\u00e6senet en meget v\u00e6sentlig rolle under Engl\u00e6nderkrigen 1807-14, hvor st\u00f8rstedelen af fl\u00e5den var v\u00e6k, og hvor England var meget afh\u00e6ngigt af store tilf\u00f8rsler fra \u00d8sters\u00f8en, der n\u00f8dvendigvis m\u00e5tte passere de dansk-norske farvande.
\nKilde: den store danske.dk<\/em><\/p>\n

lugger<\/strong> substantiv, f\u00e6llesk\u00f8n
\nB\u00f8jning -en, -e, -ne
\nOprindelse fra engelsk lugger, af lug ‘firkantet sejl’. Sejlskib med \u00e9n eller flere master der har skr\u00e5tstillet r\u00e5.
\nKilde: Den danske ordbog<\/em><\/p>\n

Prise:<\/strong> prise, opbringelse og beslagl\u00e6ggelse af fjendtligt skib eller dets ladning under s\u00f8krig. Lovligheden af opbringelsen afg\u00f8res ved den opbringende stats egne domstole (prisedomstole). F\u00f8r 1900-t. gav priser anledning til betydelige konflikter mellem de krigsf\u00f8rende og de neutrale stater. Under den anden Haagerfredskonference 1907 vedtoges en konvention (nr. 12) om oprettelse af en international prisedomstol, der skulle fungere som appelinstans for de nationale prisedomstole. Konventionen opn\u00e5ede dog ikke tilstr\u00e6kkelig tilslutning blandt staterne til nogensinde at tr\u00e6de i kraft.
\nOrdet prise kommer via middelnedertysk fra fransk prise, afledn. af prendre ‘tage’.
\nEfter 2. Verdenskrig har FN-pagtens forbud mod magtanvendelse, dvs. krig mellem staterne bortset fra selvforsvar eller magtanvendelse efter beslutning fra FN’s Sikkerhedsr\u00e5d, i v\u00e6sentlig grad indskr\u00e6nket betydningen af de tidligere g\u00e6ldende regler om prise.
\nPriseret: se ovenst\u00e5ende
\nKilde: Den store danske.dk<\/em><\/p>\n

M\u00e5nedsl\u00f8jtnant,<\/strong> gammel betegnelse for en reservel\u00f8jtnant i den danske fl\u00e5de. M\u00e5nedsl\u00f8jtnanter, der gjorde m\u00e5nedstjeneste i mods\u00e6tning til de faste officerer, der gjorde \u00e5rstjeneste, blev antaget under krig eller truende udsigt hertil, fx under krigene med Sverige i 1600- og 1700-t., under Engl\u00e6nderkrigene 1801 og 1807-14 og under Tre\u00e5rskrigen 1848-51. M\u00e5nedsofficerer med h\u00f8jere charge end l\u00f8jtnant fandtes ogs\u00e5.
\nKilde: Den store danske.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Ordforklaringer Ordbogen opdateres j\u00e6vnligt         Stigsn\u00e6s Kystbatteri er ikke en skanse, men et batteri – se her hvorfor: Batteri: En artillerienhed, der svarer til et kompagni, med fire til otte styk skyts eller raketkastere. Tre til fem batterier udg\u00f8r en afdeling under kommando af en oberstl\u00f8jtnant. Ordet batteri kommer af fransk batterie “slagsm\u00e5l” dvs. “det at sl\u00e5”, heraf “slagkraft i h\u00e6r”, heraf “skyts stillet i grupper”, heraf “elektrisk batteri af energigivende enheder”, af battre “sl\u00e5”. (Kilde: denstoredanske.dk) Skanse er et til forsvar til alle sider indrettet lukket jordv\u00e6rk. Jorden til brystv\u00e6rnet tages fra den indre, ved de…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":51,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-447","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.kystbatteriet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/447","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.kystbatteriet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.kystbatteriet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kystbatteriet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kystbatteriet.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=447"}],"version-history":[{"count":24,"href":"https:\/\/www.kystbatteriet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/447\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":939,"href":"https:\/\/www.kystbatteriet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/447\/revisions\/939"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kystbatteriet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/51"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.kystbatteriet.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=447"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}